Skørping Borgerforenings medlemmer inviteres på udflugt til Moesgård Museum I Højbjerg syd for Aarhus.

Tirsdag d. 7. juni 2022

En heldagstur med god forplejning og masser af oplevelser. Vi kører med moderne turistbus fra Skørping Station kl. 08.15. Der bliver serveret kaffe og rundstykker i eller ved bussen undervejs. Vi ankommer til Moesgård Museum ca. 10.15.

Kl. 10.30. Vi skal se alle de forskellige spændende udstillinger og der er guidet rundvisning i udstillingen med Mosens Ofre, samt udstillingen med RUS- Vikinger i øst. I bussen på vej derned, kan i vælge hvilke rundvisning i gerne vil på. Rundvisningen varer ca. 1 time. Vi kan på egen hånd se mere.

Kl. 11.45 Vi spiser frokost i museets Cafe. Menuen er ikke fastlagt endnu men sikkert en af Cafeens standard frokost menuer. (Nyt menukort efter årstiden juni-juli). Drikkevare efter eget valg og regning.

Kl. 13.00. Vi skal rundt og se flere oplevelser, nu på egen hånd. Gå på opdagelse i museets mange udstillinger. Men start ved trapperne. Der er også elevatorer. Gå ned ad Evolutionstrappen og mød familie, forfædre og udstillinger om sten-/bronze- og jern-middelalderen, med mange forskellige temaer. Besøg Grauballemanden, se det næsten lokale Gundestrupkar, Gokstadbåden fra vikingetiden og besøg Solens Folk. Gå op ad Oprindelsestrappen og mød verden og nutiden, se også udstillingen om De Dødes Liv, og Vi Drømmer, en studieudstilling fra Aarhus Universitet. En spadseretur på museets grønne tag giver en fantastisk udsigt over Aarhus bugten, til Mols, Samsø og det smukke landskab mod syd.

Kl. 14.30 Vi samles, siger farvel og går til bussen. På vej hjem holder vi pause ved Hvidsten Kro, her bliver der serveret kaffe og kage. Vi kan måske også bruge lidt tid på at besøge Museet om Hvidsten Gruppen, i kroens gamle stald.

Kl. 16.30 Vi fortsætter hjemad, forventet ankomst til Skørping kl. 18.00.

Udflugten koster 575,- kr. men foreningen giver et tilskud, så medlemsprisen er 490,- kr. pr. person og der er max 50 pladser (først til mølle princip).

Bindende tilmelding senest 12. maj til Gunner Juhl tlf./sms 30987768 eller mail, gjn.tomrersnedker@post.tele.dk

Betaling ved tilmelding eller senest d. 12. maj på konto nr. 9812 2070767859 eller på Mobilepay nr. 30079 angiv navn og medl. Nr.

(OBS. efter d. 25 april nyt konto nr. 9070 2070767859) 

Ansvarlig for turen: Gunner Juhl. Tlf. 3098776

  Skørping Borgerforenings Hjemmeside

                                                                                                                           

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk