SENIORDANS FREDAG DEN 5. APRIL 2019
Kom og deltag fredag den 5. april 2019, kl. 19.30 i Festsalen på KulturStationen.
Borgerforeningen gentager det nye initiativ fra 2018 med Seniordans.
Seniordans er fornøjelig motion og hyggeligt samvær med andre.
Der danses kredsdanse, rækkedanse og kvadrilledans til iørefaldende melodier. Betegnelsen herrer og damer findes ikke i seniordans, der betegnes man som rød eller blå.
Man kommer til at kende mange dansere, for man skifter normalt partner mange gange under en dans.
Programmet er tilrettelagt, så alle kan være med – også selvom man ikke har prøvet det før. Kom og prøv, du kommer altid til at danse, selvom du kommer alene.
Der startes med dans en times tid, derefter serveres en sandwich.
Efter pausen afsluttes igen med dans en times tid.
Alle er velkomne.
Prisen er 60 kr. inkl. sandwich for medlemmer.
Prisen for ikke-medlemmer 100 kr. Der betales ved indgangen. Der kan købes øl, vin og vand.
Tilmelding til medlemskonsulent Hanne Mortensen senest mandag den 1. april, tlf./sms 5049 0645 eller mail hannem@live.co.uk
Arrangør: Skørping Borgerforening.
Ansvarlig: Annie Poulsen.

  Skørping Borgerforenings Hjemmeside

                                                                                                                           

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk