Onsdag den 7. december 2016
Skørping Borgerforening har igen
reserveret Himmerlands Teater i Hobro.

Vi skal se den anmelderroste forestilling “Jorden rundt i 80 dage”.

Skørping Borgerforening har købt alle pladser til publikum den 7. december 2016, hvor vi skal se juleforestillingen "Jorden rundt i 80 dage". Forestillingen er årets juleforestilling på Himmerlands Teater. 

Der er plads til 60 publikummer, som i første omgang skal tilbydes medlemmerne i Skørping Borgerforening og Rebild Borgerforening.

Derudover er andre ikke-medlemmer velkomne, så inviter gerne andre familiemedlemmer samt venner og bekendte.

Glæd Jer til en forrygende forestilling. 

Forestillingen starter kl. 20.00 og der bliver i pausen serveret et traktement med håndmadder m.v. samt drikkevarer.

Pris: 250 kr. pr. person.

Samkørsel i private biler med afgang fra KulturStationen i Skørping kl. 19.00.

Traditionen tro garanteret både en hyggelig og sjov aften.

TILMELDING:  Hurtigst muligt og senest fredag den 2. december kl. 12.00  til medlemskonsulent Hanne Mortensen, tlf./sms 5049 0645 eller mail hannem@live.co.uk eller via tilmeldingsskemaet nederst på hjemmesiden.

Bindende tilmelding. Ved tilmelding skal den samlede pris på 250 kr. for teaterforestilling og pausetraktement samtidig indbetales på Skørping Borgerforenings konto i Jutlander Bank, Skørping. Reg.nr. 9812 - kontonr. 2070767859.

Et eventyrligt eventyr fra før verden gik af lave.

Mr. Phileas Fogg er en arrogant verdensmand med en stærk tro på fremtidens teknologi og dens vidundere. En mand, der ikke har meget tilovers for kærlighed og skæbnens tilfældigheder. En mand der ikke kan sige nej til et dristigt væddemål.

Ulasteligt klædt forlader han Londons trygge favn sammen med sin hittepåsomme og klodsede tjener Passepartout. I kamp mod tiden kaster de sig ud i et hæsblæsende eventyr. Et eventyr, befolket af alverdens underlige personager, et eventyr der bringer dem til fjerne egne af verden i forsøget på at nå jorden rundt på 80 dage.
Lykkes det ikke, taber han væddemålet og står overfor truslen om total ruin.
Og undervejs skal de så grueligt meget igennem, ligesom den nøje planlagte tur hele tiden forstyrres af umulige transportmidler, bl.a. en elefant og en luftballon.

Medvirkende:
Steffen Nielsen, Ashok Peter Pramanik, Anna Ur Konoy, Erik Viinberg, Ronny Sterlø m. fl.
Instruktion og bearbejdelse: Susanne Sangill
Scenografi: Sus Haugland
Lysdesign: Carl Koytu

Kontaktformular

  Skørping Borgerforenings Hjemmeside

                                                                                                                           

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk