Virksomhedsbesøg hos
Bogby9520 i Skørping
onsdag den 25. januar 2017

Foreningen arrangerer med mellemrum også virksomhedsbesøg og næste besøg bliver onsdag den 25. januar 2017 kl. 19-21.
Denne gang skal vi besøge Bogby9520 på Jyllandsgade 11, Skørping.

Medlemmer af bogbyens bestyrelse vil fortælle om ideerne bag og fremtidsvisionerne for BOGBY9520. Et lokalt initiativ, som begyndte med åbningen af Bogby-Butikken, og som har udviklet sig til et hyggeligt mødested. Butikken, der er fyldt med bøger fra gulv til loft, danner også rammen om mange spændende foredrag og musikalske arrangementer. Fra BOGBY9520 udspringer også Forfatterværkstedet, der pt. tæller 14 himmerlandske forfattere, der i bogby-regi har udgivet to bøger.
Der vil også være mulighed for at snuse rundt i de hyggelige lokaler og måske finde gode bøger til billige penge. Aftenen byder også på en bogby-konkurrence.
Herefter kan man købe kaffe og æblekage for 20 kr.
Der er ikke tilmelding til dette arrangement, der i øvrigt er gratis.
Arrangør: Skørping Borgerforening.

  Skørping Borgerforenings Hjemmeside

                                                                                                                           

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk