Biografen i skoven.
www.kinorevuen.dk
Ikke bare en moderne biograf i en dynamisk kulturby. Kinorevuen er en charmerende ramme om en mangfoldighed af oplevelsestilbud.
- film
- musik
- teater
- foredrag.
Alene eller i spændende kombinationer. Den moderne biograf i byen på kanten af Rold Skov, giver mulighed for fantastiske totaloplevelser.
Start oplevelsen med en vandretur eller en guidet tur i skoven. I samarbejde med vores turistkontor eller med vore hoteller, kan vi stykke en skræddersyet oplevelse sammen.
Kinorevuen er beliggende overfor stationen i Skørping i forbindelse med KulturStationen. Efter en gennemgribende renovering, som blev afsluttet i januar 1999, fremstår den gamle biograf nu som en af Nordjyllands mest moderne biografer. Den smukke sal er udstyret med 99 meget behagelige sæder med usædvanlig god benplads. Teknikken er af mest moderne standard.
|
Billetsalget foregår i biografens hyggelige café. Repertoiret er et bredt udvalg af de bedste film indenfor alle genrer, Kinorevuen viser film for både børn, unge og voksne. Kinorevuen arrangerer særforestillinger for skoler, institutioner, virksomheder og foreninger. Der kan bestilles servering i forbindelse med en forestilling: Alt lige fra risengrød over kaffe og kage til en 3-retters menu kan arrangeres. Ring for at få et tilbud.
|
|